|
Agent Hugo
Kort og hårdt:
Det er forfriskende at se Hugo bryde ud af sin trygge skov, og tage kampen op med mere avancerede genrer end vi tidligere har set Hugo bevæge sig rundt i. Teknisk set løber Agent Hugo måske ikke af med ret mange priser (men konkurrencen er også benhård på Playstation2, og vi har så afgjort set det der er værre). Der er udfordring og glimrende gameplay, som hele familien kan samles om. Dette er i min bog mere værd end at kunne fremvise rekord stort antal roterende polygoner eller lignende.
Nu står verden ikke længere! Hugo, vores elektroniske svar på Holger Danske, har skiftet troldekostumet og troldeskoven ud med et jakkesæt og en storby?!? Jo den er god nok. Let genkendelig på sine strittende ører (og ditto tand), stiller Hugo op for at gå James Bond i bedene. Har danske ITE omsider slået et større brød op end de kan bide over?
Selv om markedet for computerspil efterhånden har en del år på bagen, er det de færreste spilfigurer i branchen, der kan hævde at være meget mere end døgnfluer. Her skiller pæredanske Hugo sig ud fra mængden. I snart to årtier har han hærget TV skærme og computerspil, næsten altid med sin trygge skov som udgangspunkt, og med Afskylia som sin evige arvefjende. Men ikke denne gang! Hugo har forladt de landlige omgivelser og begivet sig ind i en futuristisk version af Venedig, hvor han giver den gas som tjekket hemmelig agent i agentbureauet R.I.S.K (Risky Intelligent Spy Knights).
I bureauet finder vi et galleri af personer, som leder tankerne hen med James Bond universet - men selvfølgelig tilsat et stænk Hugo-univers. Chefen er Ms. Alltobright, med stram hårknude i nakken og et fast greb om sine agenter i marken. Til sin hjælp har hun rap sekretær ved navn HonneyBunny, den nørdede Professor W, og Dupont & Dupont klonerne Agent 01 og Agent 02.
Agenterne skal bevæge sig rundt i byens kanalsystemer, og til dette formål har de et udvalg af bevæbnede agent-både til rådighed. Disse bevæger sig kvikt, og er generelt ret lette at styre. I byen er der placeret agent-garager, så man kan prøve kræfter med andre typer fartøjer. Små markører på en GPS enhed nede i hjørnet af skærmen sørger for, at man aldrig bliver i tvivl om hvor garager, objektiver og andre nødvendigheder befinder sig.
Suspect foretagende
Alt ånder tilsyneladende fred og idyl i storbyen. Skibe droner rundt i gaderne og himlen er blå. Dette varer naturligvis ikke ved, faren lurer bogstaveligt talt lige under vandoverfladen. En organisation ved navn Suspectra er på spil. I toppen af banden troner den onde Dr. Nogo, som udpønser grumme planer om at ødelægge byen.
Ved at sejle igennem gateways i byens udkant, kan Agent Hugo begive sig til andre bydele, som har hvert deres tema. I hver bydel huserer Dr. Nogos håndlangere, som man naturligvis skal nedlægge efterhånden som spillet skrider frem.
Grand Hugo And Run
Her på redaktionen har vi en konkurrence om hvornår der kommer et spil, som IKKE kan beskrives med "minder om en blanding mellem spil A og spil B" (de fleste er enige om at der går flere år mellem sådanne unikke oplevelser). Agent Hugo har da heller ikke denne gang opfundet den dybe tallerken. Men det gør nu ikke så meget. Her sidder vi nemlig med en klon mellem to glimrende spil: Simpsons Hit And Run og Grand Theft Auto. Hugo sejler rundt og løser forskelligartede opgaver i byen, lidt alá Grand Theft Auto, og ind imellem er der små mini-racerspil man kan deltage i. Sidstnævnte kan være på tid, eller missionsbaseret hvor man f.eks. skal indsamle et antal bomber og returnere dem til hovedkvarteret inden tiden løber ud. Alt sammen naturligvis i en blød tegneseriestil, uden de voldelige Grand Theft Auto elementer.
Det giver alt sammen en god afveksling i gameplayet, og dermed er Hugo foran en pæn bunke af konkurrenterne. Nu er der jo tale om et decideret børnespil, så løbene og missionerne er naturligvis ikke helt så krævende som i Grand Theft Auto serien og Simpsons Hit And Run. Til gengæld kan sværhedsgraden godt svinge en del, men på en måde er det bare en fordel. Agent Hugo kan således med fordel spilles som familiespil, hvor de mindste kan styre båden fra punkt A til B mellem missionerne, men hvor en forælder eller en ældre søskende kan overtage når fjenderne begynder at plaffe løs. På den måde bliver spillet noget man kan samles om, og deltage i på hvert sit plan. Ganske udmærket.
Stealth Hugo
Når Hugo ikke lige drøner af sted på kanalrundfart, kan han gå i land for at løse opgaver til fods. Her kommer spillets stealth-element ind i billedet. Oftest skal man snige sig af sted og undgå vagter og overvågningskameraer. Til dette formål har vor helt et antal forklædninger at skifte mellem, f.eks. som funky 80'er disco-afro forklædning, eller slet og ret som en ikke-opsigtsvækkende rød brandhane (med fødder). Som nødbremse har Hugo bedøvelsesgranater, der midlertidigt sætter vagter og kameraer ud af spillet, og på den måde giver Hugo tid nok til at liste forbi kritiske punkter. Dog bevæger vagterne sig så uforudsigeligt, at der ofte er en god portion held med i billedet inden en stealth-sektion af en mission lykkedes. Men pyt. Det er nervepirrende, og danner udmærket kontrast til bare at drøne derudaf i bådene.
Vidste du: ...at da man i gamle dage troede på trolde, var det en almindelig opfattelse at troldene var natvæsener, som blev til sten hvis de blev ramt af dagslys?
Det bedste er næsten, at man kan gemme lige så ofte man lyster. På de i byen placerede benzinstationer trykker man select, og så er spillet gemt. Undervejs i missionerne autosaves automatisk på visse checkpoints. Det forkorter naturligvis spillets levetid, men alle som har prøvet at jokke de samme 10 kilometer spilbane igennem flere hundrede gange, blot for at dø 10 meter fra målet hver gang, ved at en autosave funktion er guld værd - i den sammenhæng kommer spillets levetid i anden række!
Grafikken i Hugo er på det jævne. Ikke på nogen måde dårlig, men heller ikke noget der får redaktionen til at gå i sukkerchok på stribe. Opstartsmenuen viser et imponerende udvalg af sprogversioner, herunder selvfølgelig også dansk. Som en særdeles glædelig overraskelse, og i modsætning til mange af de udenlandsk producerede konkurrenter i børnespils-genren, udmærker Agent Hugo sig ved at stort set al tale er speaket på dansk. Herligt! Sådan! De mindste kan bedre følge med, og forældre / storesøskende kan bedre slappe af og nyde spillet (det er faktisk ret anstrengende at fungere som spiloversætter, som forælder taler jeg af bitter erfaring).
Lyden i dialogerne er dog lidt mystisk. Nogle gange mangler endelsen på sætningerne, og i sjældne tilfælde springes en sekvens over. Det reddes af den tilhørende undertekstning, og vi antager at taleproblemerne skyldes, at vi afviklede spillet på en af universets mest gennemtævede og hårdtprøvede spillekonsoller (redaktionens Playstation 2, der stort set ikke har været slukket i fem år. Den hænger stadig sammen, men under opstarten lyder den som en Lancaster bombemaskine der på to motorer er på vej hjem over den Engelske kanal i 1944, efter et møde med lidt for meget tysk flak over Berlin).
Alt i alt er Hugo en hyggelig oplevelse, der med et afvekslende gameplay og dansk tale, leverer fornøjelse for hele familien.
Quelle: www.gamesector.dk |
|
